Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Drømmer om Premier League: Mbappé forlader PSG næste sommer

Af Pelle Rigtrup
13.09.2020 Kl. 08:25
Kylian Mbappé kan næste sommer skifte til Premier League.

Kylian Mbappé har længe lignet en drømmespiller for Liverpool, og næste sommer kan The Reds muligvis få opfyldt drømmen. 

Ifølge det troværdige engelske medie The Times har Kylian Mbappé således meddelt Paris SG, at han ønsker at forlade klubben næste sommer, da han ønsker at prøve sig af i en anden liga. 

Alle klubber i verden vil utvivlsomt stå klar til at snuppe en spiller af Mbappés kaliber, men ifølge The Times drømmer franskmanden om at fortsætte karrieren i enten den spanske eller engelske liga. 

I Spanien er Real Madrid og FC Barcelona naturligvis de oplagte muligheder, mens der kan være flere om buddet i England.

The Times erfarer dog, at Manchester United og Liverpool er de bedste bud, og især Liverpool ligner en oplagt destination, da Mbappé tidligere har udtalt sig i rosende vendinger om Merseyside-klubben.

Manchester United er dog også inde i billedet, og De Røde Djævle har flere gange vist, at de ikke er bange for at betale store summer for en spiller, hvis de virkelig gerne vil have ham til klubben. 

Annonce