Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Drinkwater takker Leicester for en fantastisk tid

04.09.2017 Kl. 11:39
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

På transfervinduets sidste dag kom Danny Drinkwaters skifte til Chelsea endelig i hus, og midtbanespilleren vinkede dermed farvel til Leicester efter fem år. 

Englænderen er taknemmelig for sin tid hos the Foxes, der blandt andet bød på et engelsk mesterskab og deltagelse i Champions League: 

– Det har været fem rigtig gode år af mit liv, udtaler Drinkwater til klubbens officielle hjemmeside og fortsætter

– Da jeg skiftede til Leicester var jeg 21 år og trængte til en ny start efter min tid i Manchester United. 

– Jeg fik det og meget mere i Leicester, og jeg vil altid være taknemmelig over for ejerne, fansene, mine holdkammerater og alle de folk i trænerstaben, der har været i klubben de sidste fem år. 

Chelsea måtte op med £35 mio. for at få fingrene i Drinkwater, og englænderen erkender da også, at det var en svær beslutning at skifte væk fra Leicester: 

– Det var en svær beslutning, men jeg følte, at tiden var inde. Når man først har fået smag for at spille med i toppen, vil man gerne opleve det så meget som muligt, og jeg følte, at det her var min chance. 

I Chelsea bliver englænderen genforenet med N'Golo Kanté, der spillede sammen med Drinkwater på Leicesters midtbane i klubbens mesterskabssæson. 

Annonce