Draxler afslører: Jeg er i dialog med flere klubber
Julian Draxler har været et stort samtaleemne i den engelske presse inden for de seneste par uger, hvor han er blevet rygtet til Premier League.
Den tyske midtbanespiller har været meget åben i medierne omkring sin situation, hvor han har udtalt, at han ønsker at forlade Wolfsburg i det kommende transfervindue.
Arsenal har længe været bejlere til hans underskrift, men inden for det seneste døgn er det blevet skrevet i den engelske presse, at Jürgen Klopp efter sigende også vil gå efter Julian Draxler til januar.
Nu fortæller hovedpersonen selv, at han er i dialog med flere klubber omkring sin fremtid.
– Jeg er i dialog med flere klubber, men der er ikke blevet truffet en endelig beslutning endnu. Vi sætter os ned og træffer en god beslutning, som vil passe godt for alle parter, siger Julian Draxler til Bild.