Drastisk: United vil sælge over halvdelen af holdet
Manchester United er åbne for at sælge over halvdelen af klubbens førstehold, lyder det nu.
Rúben Amorim vil få frihed til at samle det hold, som portugiseren vil arbejde med i de kommende sæsoner. Det betyder også, at der skal sælges ud for at få råd til at købe nye spillere.
Derfor er Manchester Uniteds sportslige ledelse også enige om, at over halvdelen af førsteholdstruppen er til salg.
Sådan lyder meldingen fra Sky Sports-journalisten Florian Plettenberg. Han var også først med nyheden om, at den engelske storklub vil sælge Marcus Rashford.
Han uddyber desuden også, hvilke spillere klubben på nuværende tidspunkt overhovedet ikke vil sælge.
Det drejer sig om Kobbie Mainoo, Noussair Mazraoui, Amad Diallo, Matthijs De Ligt, Leny Yoro og André Onana. Derudover er der også to-tre andre nøglespillere, som klubben ikke vil af med.
For at give Rúben Amorim mulighed for at hente de spillere, som skal til for at skabe det hold, han gerne vil, skal der sælges ud.
Læs også: United har stort problem med Rashford
De Røde Djævle er nemlig presset af de økonomiske regler i Premier League. Derefter er der ikke mange penge at handle for på nuværende tidspunkt.
Forventningen er dog ikke, at der sker de store udskiftninger allerede i januar. Til gengæld kan sommerens transfervindue blive travlt.
















