Dramatisk udvikling i Antony-transfer
Manchester United troede lige, at klubben havde fået en handel på plads med Real Betis og dermed solgt Antony. Men armene blev løftet lige tidligt nok.
Adskillige medier rapporterede således, hvordan de to klubber var blevet enige om en pris for brasilianeren.
Nu har situationen dog taget en dramatisk udvikling, og det er pludselig yderst tvivlsomt, om en handel bliver en realitet denne sommer.
Klubberne er nemlig ikke enige om, hvordan de skal løse udfordringen med Antonys løn, for brasilianeren vil skulle tage imod en gevaldig lønnedgang for at skifte til Real Betis.
– Der er ingen aftale vedrørende Antony, og vi har trukket vores bud tilbage. Vi har ikke råd til den tid pris, og Manchester United skal betale spilleren, inden der kan blive tale om en transfer, lyder det i en officiel udmelding fra Real Betis.
Kantspilleren har stadig to år tilbage af sin kontrakt med Manchester United, hvor han ifølge The Athletic tjener 52 millioner kroner årligt.
Det er Real Betis ikke i nærheden af hverken at kunne eller ville betale, og derfor vil den spanske klub have Manchester United til at kompensere midtbanespilleren.
Der er stadig to et halvt døgn tilbage af sommerens transfervindue.
Transfervinduet er åbent – følg med i alle klubskifter og rygter lige her.
Her er alle sommerens transfers i Premier League.


















