Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Drama om Alexander Isak – klubskifte truet

Af Morten Jørgensen
31.07.2025 Kl. 10:47

Sagaen om Alexander Isak og et potentielt klubskifte denne sommer fortsætter, og muligheden for at komme til Liverpool er i fare. 

For at den svenske stjerneangriber kan skifte Newcastle ud med Liverpool er der nemlig en del ting, der skal gå op i en højere enhed. 

Først og fremmest skal Newcastle-ledelsen ændre sin holdning og være villig til at sælge Alexander Isak, som har tre år tilbage af sin kontrakt. 

Dernæst skal Liverpool være klar til at smide et rekordstort beløb, som vil få Newcastle til at sige ja til at sælge sin største stjerne. 

Og så er der den tredje ting, som truer med at forpurre Alexander Isaks drøm om at skifte til Liverpool denne sommer. Newcastle skal have en erstatning på plads. 

Klubben har slovenske Benjamin Sesko som sin drømmeerstatning, men det ser ikke ud til at blive så nemt at få fingrene i RB Leipzig-spilleren. 

Ifølge en række medier, heriblandt Daily Mail, er Manchester United nemlig også meget interesserede i frontløberen.

Hvis det ikke lykkes Newcastle at få købt Benjamin Sesko, kan klubben ende med at blokere for Alexander Isaks skifte til Liverpool. 

Der er stadig en måned tilbage af transfervinduet, og der kan nå at ske mange ting endnu. 

Transfervinduet er åbent – følg med i alle klubskifter og rygter lige her.

Her er alle sommerens transfers i Premier League.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce