Drama inden deadline: United afvist af stjerne
Manchester United får tilsyneladende ikke held med at sikre sig Randal Kolo Muani, der er tilknyttet den franske storklub Paris Saint-Germain.
Den franske landsholdsspiller foretrækker et permanent skifte til Juventus denne sommer, skriver Caught Offside.
Kolo Muani tilbragte en del af den forgangne sæson hos Juventus, som han er opsat på at vende tilbage til, men indtil videre har den italienske storklub ikke været i stand til at indgå en aftale med PSG.
Manchester United har forsøgt at udnytte, at handlen ikke er blevet til noget, men spilleren har afvist tilnærmelserne fra De Røde Djævle, skriver selvsamme medie.
– Manchester United, der venter på, at en aftale skal falde på plads med Napoli om Rasmus Højlund, er begyndt at udforske alternative løsninger til angrebet. Blandt de navne, der blev overvejet, er PSG-angriberen Randal Kolo Muani.
– United tog for nylig kontakt, hvor man bad om information og for at signalere interesse til spillerens bagland. Kolo Muani har dog ikke givet indikationer om, at han er åben for et skifte til Old Trafford. Den franske angribers holdning er klar; hans prioritet er Juventus, siger en kilde til Caught Offside.
Det er endnu uvist, om de to klubber kan lande en aftale, men Juventus forsøger at skabe plads i lønbudgettet ved at afskibe Dusan Vlahovic.
United er opsat på at tilføje mere bredde til offensiven, så snart Rasmus Højlund forlader klubben. Det er forventningen, at danskeren kan indgå en aftale med Napoli, inden transfervinduet lukker den 1. september.
Samtidig forlyder det, at Manchester United på ny kan forsøge at jagte en aftale med Kolo Muani, hvis en aftale med Juventus ikke kan komme i stand.
Derudover må Liverpool se sig slået i kamp om vidunderdreng – læs mere her.


















