Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Drama i United: Højlund i problemer – målmaskine på vej

Af Emil Plovgaard
16.06.2025 Kl. 20:24

Manchester United overvejer nu et opsigtsvækkende sommerkøb af Eintracht Frankfurts målfarlige Hugo Ekitike – og det kan få direkte betydning for både Rasmus Højlund og Joshua Zirkzee.

Efter en skuffende sæson fra klubbens nuværende angribere er United på jagt efter en ny frontmand, og her står den 22-årige Ekitike højt på ønskelisten. 

Ifølge Sky Sports-journalisten Dharmesh Sheth skulle de personlige vilkår ikke være et problem, og Ekitike er angiveligt åben for et skifte til Old Trafford.

Frankfurt kræver dog hele 743 millioner kroner for deres stjerneskud, og United har endnu ikke lagt et officielt bud. 

Klubben undersøger i øjeblikket mulighederne for en handel.

Ekitike leverede en fremragende sæson med 22 mål og 12 assists i 48 kampe, og overgik dermed profiler som Benjamin Sesko og Florian Wirtz på Bundesligaens topscorerliste. Til sammenligning scorede Rasmus Højlund fire mål i hele Premier League-sæsonen.

Den hurtige, driblestærke angriber er desuden livslang United-fan og skulle angiveligt drømme om at spille på Old Trafford.

– Min favoritklub som barn var Manchester United. Jeg har altid set op til dem, udtalte Ekitike i december 2024 til den tyske TV-station RTL ifølge Sky Sport-journalist Florian Plettenberg.

Men Uniteds økonomi kan blive en hindring. Klubben har allerede brugt 556 millioner kroner på Matheus Cunha og skal muligvis af med et lignende beløb for Bryan Mbeumo fra Brentford.

Et køb af Ekitike afhænger derfor sandsynligvis af, om United får solgt spillere som Marcus Rashford, Jadon Sancho, Antony og Tyrell Malacia, som alle rygtes væk denne sommer.

Det forlyder desuden, at Andy Robertson skifter klub.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce