Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Drama i Premier League: Tre trænere står til fyring

Af Emil Plovgaard
04.10.2025 Kl. 15:55

Det er ikke nemt at være træner i Premier League.

Presset er massivt, og hvis resultaterne udebliver for en periode, risikerer man at modtage en fyreseddel.

Det må tre trænere i Englands bedste række nu blankt erkende.

Således forlyder det nu, at hele tre Premier League-trænere hænger i en tynd tråd.

1) Amorim

Den mest indlysende er Rúben Amorim i Manchester United, som heller ikke i denne sæson har levet op til forventningerne.

Tidligere på dagen kunne The Telegraph fortælle, at kampen mod Sunderland denne lørdag er must-win for Amorim og Manchester United.

Men den 40-årige portugiser, der overtog roret på Old Trafford sidste efterår, er ikke den eneste, der er under et gevaldigt pres.

2) Postecoglou

Det samme er tilfældet for Ange Postecoglou i Nottingham Forest. Den tidligere Tottenham-træner har endnu ikke vundet en kamp med The Tricky Trees, og i midtugen tabte man med 3-2 til danske FC Midtjylland i Europa League.

Heller ikke i Premier League går det for godt, for hvor Nottingham Forest i sidste sæson var godt kørende, er man nu det modsatte. Aktuelt indtager klubben en placering som nummer 17, men håbet er, at søndagens udekamp i Newcastle kan blive vendepunktet.

3) Espirito Santo

Slutteligt er også Nuno Espirito Santo i fare for at miste sit job hos West Ham, hvor en krævende ledelse kan blive for meget ifølge den tidligere chefspejder i Premier League, Mick Brown.

-Hvis den seneste historik skal tages i brug, så vil Nuno ikke holde i lang tid.

-Jeg kan ikke se, hvad bestyrelsen har gjort for at vise, at denne ansættelse vil være anderledes end de seneste to, som bestemt ikke var nogen succes, siger Brown til Football Insider.

Andetsteds forlyder det, at Erik ten Hag er tæt på et sensationelt comeback. Læs mere her.

Annonce
Annonce

Chok i Manchester: Bruno Fernandes tæt på vildt skifte

Af Emil Plovgaard
04.10.2025 Kl. 14:06

Det er yderst tvivlsomt, om Bruno Fernandes spiller hele sæsonen i Manchester United.

Så markant lyder meldingen nu fra lokalavisen Manchester Evening News.

Den portugisiske landsholdsstjerne har haft et frustrerende ophold hos Manchester United, hvor han som en af de eneste har holdt et vist niveau.

Og ifølge førnævnte medie, kan Bruno Fernandes nu være på vej til Saudi-Arabien i det kommende transfervindue, der åbner til januar. Oliestaten frister nemlig med det dobbelte i løn.

Interessen blomstrer på ny

Bruno Fernandes er fanget i et transfer-limbo i Manchester United. Nu åbner den portugisiske stjerne op for et snarligt exit.
Foto: IMAGO

I samme ombæring lyder det, at der også i sommer var interesse fra Saudi-Arabien, og De Røde Djævle må endnu en gang svede over udsigten til, om man kan holde på en af holdets bedste spillere, der gennem mere end fem år har været en vigtig brik i startopstillingen.

Et skifte til Saudi-Arabien vil angiveligt kunne indbringe seks millioner kroner om ugen i løn til Bruno Fernandes, og det vil altså være mere end dobbelt så meget, som han tjener i sin nuværende kontrakt hos Manchester United.

For fristende?

United har tidligere afvist en henvendelse fra Al-Hilal, men nu skal klubben igen kæmpe for at kunne beholde sin stjerne.

Bruno Fernandes bliver ikke yngre, og han kan muligvis føle sig fristet af udsigten til at kunne tjene endnu flere penge.

Den 31-årige portugiser kan i hvert fald forlade Manchester United med ro i sjælen og visheden om, at han som en af de få har vist et forholdsvist stabilt niveau i en ellers uroplaget tid for klubben.

Stormen Amy betyder, at et Premier League-stadion lørdag er lukket ned. Læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce