Drama i Premier League: City presser United på kæmpehandel
Hvis Manchester United gik og troede, at denne sommer bare ville blive nem, må klubben tro om igen.
De Røde Djævle har godt nok formået at hente Matheus Cunha, Bryan Mbeumo og Benjamin Sesko, men det forlyder, at man ønsker yderligere to signings denne sommer.
Og nu blander rivalerne fra Manchester City sig i kampen om en af de spillere, klubben meget gerne så som den næste spiller, der skiftede til Old Trafford.
Der er tale om den 21-årige Carlos Baleba fra Brighton, der skiftede til The Seagulls fra franske Lille i sommeren 2023.
Brighton er kendt for at sikre nogle af de bedste talenter rundt om i hele verden, og klubbens rekrutteringsafdeling udpegede Baleba som den næste store ting.
På den engelske sydkyst har den 21-årige midtbanespiller fortsat sin fænomenale udvikling, og det er blevet til i alt 77 turneringskampe.
Ifølge ESPN er det nu op til Manchester City og Manchester United at kæmpe om Balebas underskrift.
Pep Guardiola har gennem længere tid beundret Baleba, som han ser som en fremtidens mand til midtbanen hos Manchester City, hvor man snart går et generationsskifte i møde efter de aldrende Ilkay Gündogan og Bernardo Silva.
Baleba har imponeret talentspejderne fra både den røde og blå del af Manchester, og det er nu op til spilleren selv at vælge, hvilken klub, han helst vil skifte til.
Angiveligt kræver Brighton mere end 850 millioner kroner, og prisen kan stige yderligere, såfremt Baleba fortsætter med at levere varen i den nye Premier League-sæson.
Andetsteds er det kommet frem, at Cody Gakpo siger farvel og tak. Læs mere her.














