Drama: Gyökeres-transfer kobles til skyderi i Sverige
Svensk politi mistænker, at Viktor Gyökeres’ transfer fra Sporting CP til Arsenal kan være koblet til et skyderi i Stockholm.
Gyökeres skiftede denne sommer Sporting ud med Arsenal i en handel til omtrent 600 millioner kroner, hvor han skrev under på en længerevarende kontrakt hos Gunners.
Ifølge svenske medier, herunder ETC, er den meget omtalte transfer nu blevet koblet til et skyderi og afpresningssag i Sveriges hovedstad.
Skyderiet skal angiveligt være sket ved et hus i Huddinge, hvor målet var en slægtning til en fodboldagent. To skud blev affyret, men ingen blev ramt.
Indledende undersøgelser fra det svenske politi tyder på, at skyderiet kan være relateret til et afpresningsforsøg i forbindelse med Gyökeres’ transfer.
Spilleren repræsenteres af Hasan Cetinkaya Management, som med al sandsynlighed har modtaget en del af transferbeløbet.
Agenten har angiveligt delt en opdatering på sociale medier, hvilket ifølge politiet har udløst et regulært forsøg på afpresning.
Gyökeres’ transfer til Arsenal har været alt andet end gnidningsfri.
Stridigheder mellem angriberens lejr og Sporting førte til, at han missede starten på pre-season med den portugisiske klub og blev senere straffet.
Der har også været omtale af afpresningskrav og brudte løfter, inden den svenske angriber omsider fik grønt lys til at skifte til Emirates Stadium og Mikel Artetas Arsenal.
Samtidig er det kommet frem, at Manchester United vil betale et rekordbeløb for stjerne. Læs mere her.


















