Downing vil redde Big Sams job
West Ham-manager Sam Allardyce er på grund af dårlige resultater fyringstruet i klubben, men klubbens spiller, Stewart Downing, vil gøre, hvad han kan for at redde Allardyces job.
Efter 20 Premier League-spillerunder ligger West Ham United helt nede på en 19. plads, blot et enkelt point foran Sunderland på en 20. plads.
Derfor har der i et godt stykke tid været mange spekulationer om, at det blot er et spørgsmål om tid, før man beslutter at sig for at fyre manager Sam Allardyce.
Allardyce har da også tidligere indrømmet, at han er i en situation, hvor han nemt kan gå hen og blive fyret. Dog vil Stewart Downing gøre, hvad han kan for, at Big Sam beholder sit job.
– Jeg kan forstå Sams frustrationer. Han har været meget uheldig, udtaler Downing ifølge Daily Star.
– Jeg er desperat efter at gøre det godt for ham, men jeg har været ramt af skader, og det samme har andre spillere, fortsætter Downing.