Downing: Havde problemer med Rodgers
Stewart Downing spillede fra 2011 til 2013 to sæsoner på Anfield for Liverpool, men det var ikke en dans på roser for Downing, som var blevet hentet i Aston Villa. Downing manglede engagement og var doven, lød kritikken offentligt fra Brendan Rodgers.
– Han var den manager, jeg havde problemer med. Jeg fandt det meget svært på den måde, tingene var håndteret. At han kom ud og sagde til aviserne, at jeg ikke prøvede. Det var skidt, siger Downing ifølge Daily Mail.
– Hvis det var en en-og-en samtale, og han ønskede at grille mig, så kunne jeg tage det. Men når det er så åbent som det, det forstår jeg ikke, at nogle mangere gør. Du kan miste spilleren fuldstændig.
– Det var derfor, at jeg det var svært i Liverpool. Den slags kan plette en spillers omdømme. Hvis fans læser, at du ikke prøver, giver det et forkert indtryk. At sige jeg var skuffet, ville være en underdrivelse.
Downing skiftede sidste sommer til West Ham og er startet indeværende sæson glimrende med et mål og tre oplæg i seks Premier League-kampe.