Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Dortmund-stjerne nedtoner PL-skifte

29.10.2013 Kl. 15:24
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Den offensive Dortmund-stjerne, Marco Reus, sættes i forbindelse med et skifte til Manchester City, men ifølge den tyske landsholdsspiller, kommer et PL-skifte ikke på tale. Det erfarer talkSPORT. 

Marco Reus er ubestridt én af de største stjerner i Dortmund, og den 24-årige tysker har derfor også tiltrukket stor opmærksomhed fra større europæiske klubber siden sit skifte fra Borussia Mönchengladbach sidste år.

Manchester City har meldt sig ind i kampen om den tyske landsholdsspiller, hvor franske Paris Saint-Germain ligeledes skulle have interesse i offensiv-spilleren. Marco Reus har haft en fremragende sæson indtil videre, og nyder tilværelsen i Dortmund. Nu har han offentlig meldt ud, at han er Dortmund-spiller og ikke vil forholde sig til transfer-snakken.

– Jeg er meget beæret over at spille i Borussia Dortmund. Jeg har en gyldig kontrakt med klubben frem til 2017; alt andet er irrelevant for mig lige nu, udtalte Reus til den tyske sportsavis Kicker.

Marco Reus har spillet 17 kampe for Dortmund i indeværende sæson, og står noteret for otte mål og samme antal assists i samtlige turneringer.

Annonce