Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Dortmund sætter prisskilt på Arsenal-emne

Af Søren Nørgaard
27.05.2018 Kl. 20:07
Arsenal er angiveligt interesseret i Dortmund-forsvaren Sokratis Papastathopoulos, men en handel bliver ikke billig for The Gunners.

Arsenal har denne sommer sagt farvel til manager Arsene Wenger. Hans afløser blev spanske Unai Emery, som senest har været i Paris St. Germain. Siden spanierens ankomst til Emirates er klubben blevet sat i forbindelse med flere spillere fra forskellige klubber i Europa.

En af de spillere, som er blevet sat i forbindelse med Arsenal er den 29-årige forsvarsspiller Sokratis Papastathopolous fra Dortmund. Den græske landsholdsspiller har kontrakt med den tyske storklub for yderligere en sæson, men tyskerne vil gerne holde på grækeren.

Sokratis ønsker dog nye udfordringer og har derfor afvist det seneste tilbud fra Dortmund. Arsenal har fulgt grækerens situation og står angiveligt klar til at købe forsvarsspilleren. Den tyske avis Kicker skriver, at The Gunners har budt €15m, men det er tyskerne ikke klar til at acceptere.

Kicker skriver videre, at englænderne skal hæve deres bud til €18, hvis de vil gøre sig forhåbninger om at hente den græske landsholdsspiller i sommerens transfervindue.

Annonce