Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Storklub jagter Keïta: Liverpool kan hente erstatning i Premier League

Af Redaktionen
24.08.2022 Kl. 07:53
Naby Keïta kan ende med at forlade Liverpool, der kan hente en erstatning i Premier League.

Endnu en skade har ramt Naby Keïta, og midtbanespilleren er angiveligt heller ikke tilfreds med situationen i klubben, hvor han ikke har været på banen i de første tre Premier League-kampe.

Nu er der en mulighed for, at Liverpool kan sælge den tidligere RB Leipzig-spiller, da Dortmund ifølge The Mirror har meldt sig på banen som interesseret.

Hvis Liverpool ender med at få solgt Keïta, vil Jürgen Klopp formentlig skulle hente en erstatning, og pengene fra et salg vil kunne bruges på Moises Caicedo.

Den engelske avis skriver, at Brighton-spilleren er en mulighed for Liverpool, da han blandt andet opfylder klubbens krav.

20-årige Caicedo er allerede fast mand i Premier League, og chancen for at Brighton vil sælge ham er meget lille – især taget i betragtning at klubben allerede har solgt Yves Bissouma denne sommer.

Om ikke andet kan Jürgen Klopp blive nødt til at beholde Keïta, hvis ikke en afløser kan findes, da Liverpool lige nu er tyndt besat på midtbanen.

Annonce