Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Dortmund-direktør rasende efter Wenger-udtalelser: Ingen kontakt til Arsenal

Af Marcus Sørensen
18.01.2018 Kl. 13:48
Dortmunds sportsdirektør Michael Zorc er ikke tilfreds med, at Arsene Wenger har udtalt sig om Pierre-Emerick Aubameyang.

Pierre-Emerick Aubameyang rygtes at blive Alexis Sanchez' erstatning i Arsenal, når han som ventet skifter til Manchester United.

Arsene Wenger ville ikke helt vedkende sig interesse, da 'sådanne ting har bedst af at blive holdt hemmelige', men han afholdt sig ikke fra at kommentere på Aubameyangs person.

– En personlighed kan være positiv eller negativ. Generelt kigger du på hans præstationer gennem karrieren, og hvis han har gjort det godt, har han brugt sin karakter på en positiv måde, sagde Wenger om Aubameyangs til tider kontroversielle person. 

Wengers udtalelser har bestemt ikke skabt glæde hos Dortmund, som afviser al kontakt.

– Vi synes, at det er mangel på respekt, når du snakker om spillere, som spiller for et andet hold, fortæller Dortmund-direktør Michael Zorc i dag.

– Der er ingen kontakt med Arsenal. Vi kan kun gå ud fra, at Arsene Wenger har nok at tænke på, når det kommer til hans egne spilleres præstationer.

Alexis Sanchez' Arsenal-exit forventes at blive offentliggjort en af de kommende dage.

Annonce