Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Dortmund-direktør: Klopp går ikke bag vores ryg

11.10.2015 Kl. 17:16
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Jürgens Klopps ansættelse i Liverpool har resulteret i en masse rygter. Klopps gamle spillere bliver rygtet til Liverpool, hvor Marco Reus og Ilkay Gündogan har været nævnt som kommende ansigter på Merseyside. 

Den karismatiske manager er kendt som en herre, der har en tæt forhold til sine spillere og klubben, og den nye Liverpool-boss er stadig en meget vellidt skikkelse i Dortmund. Derfor kan Dortmund-fansene frygte, at Klopp vil stjæle et par af den tyske klubs profiler, men ifølge Dortmund-direktøren, Hans-Joakim Watzke, kunne Klopp ikke finde på at skade Dortmund. 

– Jürgen ville aldrig gøre noget, der ville skade Dortmunds interesser. Det er jeg 100% sikker på. Han ville aldrig prøve på at hente vores spillere bag vores ryg, fortæller Watzke til den tyske avis, BILD, og fortsætter. 

– Vi er alt for tætte til, at det kunne ske. Vi har været så meget igennem. 

– Det er et fantastisk skifte, både for Jürgen og Liverpool. Han kan få dem tilbage til deres storhedstid. Det behøver vi ikke en gang at snakke om. Jeg er overbevidst om, at han bliver en succes i Liverpool – ligesom han var i Dortmund. 

Klopps første opgave som Liverpool-manager er på lørdag, når Liverpool gæster White Hart Lane, hvor han skal forsøge at hente en tiltrængt sejr til The Reds. 

Annonce