Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Dorgu skriver historie i Manchester United

Af Alexander Walther Petersen
03.01.2026 Kl. 14:12

Den danske forsvarsspiller i form af Patrick Dorgu er inde i en positiv formkurve hos Manchester United.

Den 21-årige hurtigløber blev tidligere på sæsonen bænket flere gange, da Rúben Amorim foretrak Diogo Dalot på venstre back.

På det seneste har piben dog fået en anden lyd for den tidligere Lecce-spiller.

Mod Newcastle blev Patrick Dorgu nemlig flyttet frem på højrekanten i Amorims nye 4-3-3-system og blev kampens store profil som matchvinder i 1-0-sejren.

Målet, der var Dorgus første i Premier League, er netop blevet kåret som det bedste af slagsen i december. Det skriver Manchester United på sin hjemmeside lørdag.

Det er første gang, at den FC Nordsjælland-uddannede spiller har vundet en sådan pris.

Artiklen fortsætter efter videoen, hvor du kan høre om Christian Eriksen, der kommer med en stor afsløring.

Forstår ikke Dorgu-beslutning

I seneste spillerunde mod Wolverhampton blev formationen dog ændret, og Dorgu rykket tilbage i den defensive linje.

Det var en beslutning, der skabte debat.

United-legenden Gary Neville har sidenhen kritiseret ændringen og fremhævet, at Dorgu så mere fri og kreativ ud som kantspiller mod Newcastle.

Han pointerer, at positionsskiftet begrænsede danskeren taktisk, selvom han ellers viste stor løbsstyrke og offensiv flair.

Diskussionen om Dorgus rolle understreger, hvor vigtigt det er at finde den optimale position for talenterne i Amorims trup.

Liverpool-fyring bekræftet: Nu reagerer Arne Slot.

Vinterens transfervindue er i fuld gang allerede, hvor flere handler er bekræftet. Få hele overblikket i vores TRANSFER LIVE, som du kan tilgå lige her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce