Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Dorgu scorer i United-sejr mod City

17.01.2026 Kl. 15:25

Patrick Dorgu kom på måltavlen, da Manchester United lørdag eftermiddag vandt hjemmekampen mod ærkerivalerne fra Manchester City.

Kampen var Michael Carricks første i denne periode som cheftræner for Manchester United, og englændere havde valgt at bruge Patrick Dorgu fra start som venstre kant.

Her spillede danskeren en rigtig god kamp, hvor han gjorde opmærksom på sig selv med sin fart og energi i et opgør, hvor De Røde Djævle var det bedste hold på banen.

To gange i første halvleg fik Manchester United annulleret en scoring, mens Diogo Dalot måske var heldig med at spille videre efter en grim tackling mod Jeremy Doku, hvilket dog blot udløste et gult kort.

Efter pausen hev Gianluigi Donnarumma et par store redninger ud af ærmerne, inden han dog måtte se sig passeret.

Manchester United og Dorgu træder i karakter

Efter et fuldstændig forrygende kontraangreb fandt Bruno Fernandes holdkammeraten Bryan Mbeumo, som med et fladt spark gjorde det til 1-0.

Den føring blev udbygget med et kvarter tilbage af kampen, da Patrick Dorgu med et aggressivt løb kom først på bolden og sendte den i mål via stolpen. 2-0. Stor jubel på Old Trafford.

Sådan endte kampen også, og dermed kravler Manchester United op på fjerdepladsen, mens Manchester City nu kan være ni point efter Arsenal i toppen, når The Gunners har spillet senere i dag mod Nottingham Forest.

Foto: Darren Staples/AFP/Ritzau Scanpix

Der resterer fortsat lidt mere end to uger af transfervinduet, som vi dækker intenst i Transfer Live med et hav af opdateringer om rygter og bekræftede handler.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce