Donnarumma tæt på PSG-exit
Den italienske stjernemålmand Gianluigi Donnarumma nærmer sig angiveligt et farvel hos storklubben PSG denne sommer.
Sådan lyder meldingen fra det store italienske medie La Repubblica, som også kan rapportere, at der er stor interesse for keeperen fra en række klubber.
Både Manchester United, Chelsea, Galatasaray, Manchester City og saudiarabiske klubber meldes interesserede i målmanden.
Den 26-årige landsholdsspiller har kontraktudløb om et år hos PSG, og der har i et stykke tid været rygter om, at han kan ende med at forlade klubben.
Hvorvidt det hele blot er rygter, som målmandens agent står bag for at presse PSG til at give ham en højere løn, kan sagtens være – den slags er ofte set i fodboldverdenen.
Ikke desto mindre er det alligevel interessant at et så respekteret medie som La Repubblica kan fortælle, at der er god sandsynlighed for, at italieneren kan skifte klub.
Det er samtidig også ganske interessant, at han sættes i forbindelse med et skifte til Premier League.
For det er heller ikke første gang, at der er meldinger om, at Chelsea og de to Manchester-klubber har en interesse i at hente ham denne sommer.
Manchester City er dog næppe så interesserede efter at have fået en aftale på plads med den engelske landsholdsmålmand James Trafford.
Transfervinduet er åbent – følg med i alle klubskifter og rygter lige her.
Her er alle sommerens transfers i Premier League.


















