Donnarumma i vildt skifte? Nu reagerer agenten
Den italienske topkeeper Gianluigi Donnarumma er blevet sat i forbindelse med et vildt skifte, og nu reagerer målmandens agent.
For mindre end en uge siden var Gianluigi Donnarumma med til at vinde Champions League-titlen med Paris Saint-Germain, men straks efter sejren blev han rygtet væk.
Meldingerne gik på, at Manchester United kunne være italienerens kommende arbejdsgiver, fordi den engelske storklub er på jagt efter en ny målmand.
Noget kan dog tyde på, at det ikke var andet end et rigtig dumt rygte, for Gianluigi Donnarummas agent, Enzo Raiola, har nu meldt sig på banen.
– Det er ren fantasi, siger agenten til det italienske medie Calciomercato ifølge Manchester Evening News.
– Det er et åbenlyst spørgsmål. Mange vil gerne have ham, men kun få har råd til ham. Han har det godt i Paris, hvor han er hos de europæiske mestre, så der er ikke noget at brokke sig over.
– Vi arbejder på en forlængelse, slutter Raiola af med at fortælle.
Donnarummas nuværende kontrakt udløber om blot et år, og det er formentlig også derfor, at der har været rygter om et skifte.
Ikke desto mindre tyder det på, at han fortsætter i den franske storklub, hvor han er det klare førstevalg.
Transfervinduet er åbent – følg med i alle klubskifter og rygter lige her.


















