Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

DONE DEAL: Nottingham Forest henter brasiliansk mester

Af Jeppe Augustsen
14.11.2022 Kl. 20:06
Nottingham Forest har sikret sig brasilianske midtbanespiller, der skifter i januarvinduet.

Der blev hentet mange spillere til Nottingham Forest i sommerens transfervindue, hvor over 20 spillere blev signet.

Om halvanden måned åbner transfervinduet igen, og her har Premier League-oprykkerne første signing klar.

Det er den 28-årige brasilianske midtbanespiller, Gustavo Scarpa, der skifter til City Ground på en fri transfer. 

Der har tidligere været rygter om et skifte, og nu bekræfter han altså selv, at eventyret fortsætter i Premier League med Nottingham Forest som destination. 

– Jeg har drømt om at spille Premier League, siden jeg var et lille barn. Og jeg kunne ikke forestille mig, at denne mulighed ville komme som 28-årig – og så direkte fra Brasilien. Så da chancen kom, skulle jeg ikke tænke to gange, siger Gustavo Scarpa til Jogo Aberto om skiftet til Nottingham Forest. 

Gustavo Scarpa har været en kæmpe profil for Palmeiras i denne sæson, hvor han spillede en afgørende rolle ved klubbens brasilianske mesterskab. Syv mål og tolv assists blev Gustavo Scarpa noteret for.

Præstationerne har altså resulteret i, at Nottingham Forest har sikret sig en aftale med brasilianeren.

Gustavo Scarpa har også afsløret, at han takkede nej til at tilbud fra Olympiakos for at realisere drømmen om Premier League fodbold.

Nottingham Forest har endnu ikke bekræftet handlen.

Annonce