Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

DONE DEAL: Frank slår transferrekord - henter norsk klippe

Af Emil Eire Frerk Olsen
20.07.2021 Kl. 15:56
Thomas Frank fortsætter sommer oprustningen i Brentford, hvor man har landet en historisk aftale med den norske forsvarsspiller Kristoffer Ajer.

Det er netop faldet på plads, at nyoprykkede Brentford slår klubbens transferrekord ved at hente FC Midtjyllands defensive midtbanespiller Frank Onyeka, men den titel kommer nigerianeren kun til at holde i få dage.

Træner Thomas Frank har nemlig en ny signing i hus, eftersom The Bees har landet en aftale med Celtics norske forsvarsklippe Kristoffer Ajer, der i måneder har været rygtet til Premier League.

Sådan lyder meldingen fra Sky Sports i blinkende 'breaking' format, mens journalister så som den italienske journalist Nicolo Schira har bakket historien op med det lovende 'DONE DEAL' tag.

Journalisten Percy hævder også, at transferbeløbet og de økonomiske rammer er på plads for et skifte. Prisen lander på £13,5 millioner pund, cirka 117 millioner kroner, hvilket altså bliver ny klubrekord for Brentford. 

Danske Ekstra Bladet erfarer, at Brentford betaler i omegnen af 75 millioner kroner for Onyeka, hvorfor Ajer altså med afstand bliver den dyreste spiller i klubbens spiller.

23 årige Kristoffer Ajer skiftede til Celtic fra norske Molde tilbage i 2017 og har siden optrådt 176 kampe for klubben.
 
OPDATERING:
 
Sky Sports melder om, at Ajer netop har gennemført det obligatoriske lægetjek i Brentford.
Annonce