Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Donald Trump-støtte køber Premier League-klub

Af Morten Jørgensen
23.06.2025 Kl. 10:15

En af de trofaste støtter for den amerikanske præsident Donald Trump har købt sig ind i en Premier League-klub. 

Det er den amerikanske milliardær Woody Johnson, som har købt John Textors ejerandele i Crystal Palace, så klubben nu kan spille i Europa League næste sæson, skriver The Telegraph

John Textor har ejet 42,9 procent i den engelske klub, og det har været et problem, da han også ejer den franske storklub Lyon. 

Nu er han dog blevet købt ud af Crystal Palace, og det er altså ikke hvem som helst, der har overtaget en stor del af ejerandelen. 

Donald Trump-støtte
78-årige Woody Johnson er en amerikansk forretningsmand og politiker, bedst kendt som ejer af New York Jets, det professionelle amerikanske fodboldhold, som spiller i NFL. 

Han er desuden kendt for sin rolle som ambassadør for USA i Storbritannien under Donald Trumps første præsidentskab.

Han er desuden medlem af den velkendte Johnson-familie, som grundlagde Johnson & Johnson, der er et af verdens største farmaceutiske og medicinske selskaber. 

Woody Johnson regnes for at være en af de rigeste personer i USA, og den store formue stammer primært fra Johnson & Johnson. 

Transfervinduet er åbent – følg med i alle klubskifter og rygter lige her.

Her er alle sommerens transfers i Premier League.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce