Donald Trump stjal showet: Nu reagerer Chelsea på bizart optrin
Chelsea sikrede sig titlen som vindere af VM for klubhold søndag aften, da de smadrede PSG med 3-0 på amerikansk grund.
Efter kampen dukkede Donald Trump op på podiet med trofæet, hvilket skabte en del forvirring.
Reece James blev spurgt, hvad han snakkede med Donald Trump om, da VM for klubhold-trofæet skulle hejses.
– For at være ærlig var det ret højt. Jeg kunne ikke høre ret meget. Han lykønskede bare mig og holdet med at løfte trofæet og sagde, at vi skulle nyde øjeblikket, lød det fra den engelske kaptajn ifølge The Independent.
– Jeg vidste, at han ville være her, men jeg vidste ikke, at han ville være på tribunen, da vi løftede trofæet. Så jeg var lidt forvirret, indrømmede Cole Palmer, der var en af kampens helt store oplevelser med to scoringer og en assist.
Levi Colwill forstod heller ikke, hvorfor den amerikanske præsident ikke forlod scenen i forbindelse med fejringen og trofæløftet.
– De fortalte mig, at han ville præsentere trofæet og derefter forlade scenen, og jeg troede, at han ville forlade scenen, men han endte med at blive.
Med triumfen ved VM for klubhold vil Chelsea ende med at have tjent mere end 750 millioner kroner i løbet af den seneste måned i præmiepenge.
Samtidigt er det kommet frem, at en Manchester United-drømmespiller fortsætter i en anden klub.
Der er fuld gang i sommerens transfervindue – herunder kan du få hele overblikket:
FØLG TRANSFER LIVE LIGE HER



















