Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Donald Trump opfordrer landshold til at trække sig fra VM

12.03.2026 Kl. 19:02

Den amerikanske præsident, Donald Trump, fortæller torsdag, at han byder det iranske landshold velkommen ved sommerens VM-slutrunde i USA.

For spillernes egen sikkerhed opfordrer han dog landsholdet til at melde afbud.

– Det iranske landshold er velkomment ved VM-slutrunden, men jeg mener ikke, at det er tilstedeligt, hvis landsholdet kommer – det skyldes deres eget liv og sikkerhed. Tak for jeres opmærksomhed omkring dette anliggende, skriver Trump på sit eget sociale medie, Truth Social.

Det var ventet, at Iran skulle spille to kampe i Los Angeles til juni, først mod New Zealand og siden mod Belgien, inden man skulle møde Egypten i Seattle i den sidste gruppekamp.

Men nu er der altså stor tvivl om landets deltagelse. Onsdag lød det fra den iranske sportsminister, at Iran ikke kan deltage i turneringen, efter at USA og Israel har indledt et angreb mod landet.

– Som følge af, at denne korrupte regering dræbte vores leder, kan vi under ingen omstændigheder deltage ved VM, sagde sportsminister Ahmad Donyamali angiveligt til iransk stats-TV.

Irans suveræne leder, Ayatollah Ali Khameini, døde i slutningen af februar efter de første dage af den verserende konflikt.

Landets deltagelse er tvivlsom, efter at USA og Israel begyndte intense angreb mod landet den 28. februar.

FIFAs præsident Gianni Infantino delte på de sociale medier onsdag, at USA’s præsident Donald Trump havde forsikret ham om, at Iran var velkommen til turneringen.

Afslører møde: Ousmane Dembélé i sensationelt chokskifte til Premier League?

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce