Dommerekspert har talt: Manchester United blev snydt
Manchester United blev snydt for et rødt kort under lørdagens Premier League-kamp mod Brentford, vurderer dommerekspert.
Det er den anerkendte regelfortolker hos ESPN, Dale Johnson, der har givet sit besyv med angående en omdiskuteret situation.
I det 71. minut blev Bryan Mbeumo revet omkuld af Nathan Collins i straffesparksfeltet, og Craig Pawson pegede prompte på pletten.
Samtidig uddelte kampens dommer et gult kort til Brentford-spilleren, men skulle han i stedet have fået et direkte rødt kort for at forhindre en åbenlys scoringsmulighed? Det har Dale Johnson nu sat ord på.
– Et gult kort ville have været en acceptabel dom, hvis Collins havde gjort et ærligt forsøg på at spille bolden, men at hive Mbeumo tilbage går ikke under den kategori.
– Det betyder, at der er én beslutning for dommerteamet. Var Mbeumo i en positoon, hvor han uden tvivl havde kunne afslutte på mål? VAR vurderer, at angriberen ikke var i kontrol over bolden, og at det derfor ikke skulle tjekkes for et potentielt rødt kort.
– Det er ikke let at få direkte rødt kort for at fratage en oplagt scoringsmulighed i feltet under de nuværende regler, men hvis man vil have et åbenlyst eksempel, har man det her, vurderer Dale Johnson.
Bruno Fernandes brændte det efterfølgende straffespark, og Manchester United tabte kampen 3-1.
Her er fem bud på trænere, der kan afløse Rúben Amorim, hvis han bliver fyret i Manchester United


















