- Dommere burde kunne straffes
Man ser tit fodboldforbundet gå ind og straffe spillere efter kampe. Det sker dog ikke med dommere, og det mener Swanseas Angel Rangel, burde blive muligt.
Swansea havde god grund til at føle sig snydt, da en dommer i weekendens kamp mod Stoke, blev dyr for waliserne. Kampens dommer, Robert Madley, dømte nemlig et yderst tvivlsomt straffespark til Stoke, som endte med at få afgørende betydning. Forinden stod der nemlig 3-2 på tavlen, efter et flot comeback fra Swansea, men i kampens overtid fik Stoke så foræret et straffespark, der blev afgørende for kampen.
Swanseas Angel Rangel mener, at når sådanne dommerfejl opstår, burde FA være i sin ret til at straffe den pågældende dommer.
– Når dommere laver så store fejl, skal de kunne blive straffet. Det er altid os spillere der bliver straffet, men jeg håber i denne situation at det ikke bliver os der bliver straffet, men derimod dommeren, udtaler spanieren ifølge Mirror.
Også Laudrup var efter kampen ude med negative gloser om Madleys præstation.