Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Dominerede PSG: Nu jagter tre Big Six-klubber 16-årig teenagesensation

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
20.08.2019 Kl. 08:31
Tre Premier League-klubber skulle bejle til den 16-årige Rennes-midtbanespiller.

Det er i sig selv sensationelt, når Paris Saint-Germain bliver slået i Ligue 1, men det bliver kun endnu mere opsigtsvækkende, når det er en blot 16-årig midtbanespiller, som var arkitekten bag deres nederlag.

Da Rennes slog de franske mestre søndag aften, var det nemlig unge Eduardo Camavinga, som stjal showet og overskrifterne efterfølgende med en præstation, som langt overgik hans unge alder.

Tre Premier League-klubber var i forvejen interesserede i den unge mand fra Angola, nemlig Manchester City, Arsenal og Tottenham, og efter søndagens kamp kan interessen ikke være dalet.

Premier League-trioen havde ifølge Daily Mail talentspejdere på plads på Roazhon Park for at overvære Camavinga i aktion, og de blev som bekendt ikke skuffede.

Med stor pasningssikkerhed og teknik dominerede teenageren midtbanen mod nogle af verdens største spillere, og han endte sågar også med at assistere sejrsmålet.

Beundrere kommer der masser af efter den slags præstationer, og Real Madrid samt Barcelona skulle også være iblandt. 

Forståeligt, for selvom den 16-årige hovedsagligt er blevet brugt som defensiv midtbanespiller, så vækker hans teknik og pasningsevner minder om Paul Pogba.

Hvorfor adskillige Premier League-storhold og europæiske storklubber stiller sig i kø for at skaffe sig Camavinga, kan du få et indblik i gennem videoen herunder:

 

Annonce