Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Dominans: United brillerede og smadrede Club Brügge

Af Jeppe Augustsen
27.02.2020 Kl. 21:54
Manchester United sejrede sikkert over Club Brügge og er videre i Europa League.

Efter et 1-1-resultat i det første opgør mod Club Brügge kunne Manchester United gå videre til ottendedelsfinalerne i Europa League med en sejr i aften på Old Trafford.

De Røde Djævle startede kampen godt og kom frem til at par gode chancer i kampens begyndelse, hvor Bruno Fernandes fik den første store chance.

Efter en lille halv times spil fik portugiseren en gylden mulighed for at bringe hjemmeholdet i front, da de fik tildelt et straffespark. Simon Deli brugte hånden til hjælp inde i eget felt og blev efterfølgende vist ud.

Bruno Fernandes eksekverede sikkert fra straffesparkspletten og gjort det til 1-0.

I det 34. minut blev det også 2-0, da Odion Ighalo scorede sit første mål i den røde trøje, men Manchester United var ikke færdige. Kort før pausen kom Scott McTominay også på måltavlen og gjorde det til 3-0.

Manchester United trak lidt pedalen fra speederen i anden halvleg, men det blev alligevel til et par scoringer.

To gange inden for de sidste ti minutter nettede Fred to gange og sikrede Manchester United en 5-0-sejr og er klar til ottendedelsfinalerne.

Annonce