Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Dolberg forhandler om chokskifte

Af Emil Plovgaard
01.09.2025 Kl. 19:01

Kasper Dolberg lader til at være på vej væk fra den belgiske storklub Anderlecht på transfervinduets sidste åbningsdag.

Tidligere på sommeren var danskeren i forhandlinger om et skifte til Celtic, der havde udpeget ham til at skulle afløse klubbens angriber Adam Idah, der er på vej til Swansea.

Men i stedet har danskeren gjort det klart, at han i stedet vil tilbage til sin tidligere arbejdsgiver, Ajax fra Amsterdam.

Den belgiske journalist Sacha Tavolieri skriver nu på det sociale medie X, at den hollandske storklub føler sig sikker på at lande en aftale med Dolberg, hvor der er forhandlinger i gang om en lejeaftale med tilhørende købsobligation på 75 millioner kroner.

Det er endnu uvist, hvad Celtic så skal finde på.

Klubben fra Parkhead har været kædet sammen med angribere som Sekou Mara fra Strasbourg, mens Sebastian Tounetki og Jesurun Rak-Sakyi også er blevet nævnt som muligheder.

I modsætning til Premier League lukker transfervinduet i Skotland først ved midnat dansk tid. I Premier League er det allerede klokken 20.

I weekenden spillede Brendan Rodgers mandskab 0-0 mod Rangers, så noget tyder på, at der mangler mål helt fremme.

Men det bliver med al sandsynlighed ikke Dolberg, man lander en aftale med. Danskeren synes på vej tilbage til den hollandske hovedstad.

Samtidig er Wolfsburg på vej til at lande endnu en dansker. Læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce