Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Dømt ude: Liverpool-stjerne misser Brighton-opgør

Af Emil Plovgaard
29.09.2022 Kl. 07:00
Han når ikke at blive klar til lørdagens opgør.
Andy Robertson er ikke til rådighed for Liverpool i lørdagens kamp mod Brighton.
 
Det skriver The Athletic.
Venstrebacken vil således endnu en gang være fraværende for The Reds, efter at han tidligere på måneden pådrog sig en skade i forbindelse med Liverpools 1-4-nederlag til Napoli i Champions League.
 
Som et resultat heraf, var han på bænken i 2-1-sejren mod Ajax lige før landsholdspausen, hvor han også var nødt til at trække sig ud af tjeneste for Skotland.
 
Klopp udtalte tidligere, at Robertson ikke ville være klar, før landsholdspausen sluttede, men det er altså heller ikke tilfældet.
 
Liverpool forbereder sig til sin første Premier League-kamp i en hel måned, efter at man fik udsat opgør mod Wolves og Chelsea på grund af Queen Elizabeth II's død.
 
I stedet vil Kostas Tsimikas med al sandsynlighed blive givet chancen fra start.
 
Til gengæld kan klubben glæde sig over, at Jordan Henderson og Ibrahima Konaté med stor sandsynlighed er til rådighed i lørdagens hjemmekamp.
Annonce