Dobbelt så hurtig som Mitrovic: Fulham tæt på leje-aftale med Leipzig-kant
Nu 22-årige Ademola Lookman har siden sit skifte til Everton fra Charlton i 2017 været udråbt som et af Englands mest interessante talenter.
Det vilde er, at han faktisk stadig er det blandt nogle eksperter.
Og det er på trods af en noget skuffende karrieresti, der har set meget få kampe i forhold til de evner, som Lookman utvivlsomt har.
Det kræver blot at observere spilleren et par enkelte kampe til at spotte, hvor hurtig og teknisk dygtig en spiller, han er. Kendetegende for hans type mangler han desværre i den grad slutprodukt.
Det vil Premier League-oprykkerne fra Fulham forsøge at tilføje til hans spil, da det menes at være sikkert, at The Cottages lejer Lookman i RB Leipzig i den kommende sæson.
Det erfares af den tyske avis Sport Bild.
Lookman blev hentet til RB Leipzig fra Everton i sommeren 2018 for 18 millioner euro, hvilket indtil videre har vist sig ikke at være det værd for Bundesliga-klubben.
Englænderen spillede 13 kampe for Leipzig i hele sidste sæson, mens det ikke lykkedes ham at bidrage med en eneste scoring eller assist.