Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Dobbelt nedtur: Mourinho bekræfter skade til Spurs-stjerne

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
27.09.2020 Kl. 16:28
Jose Mourinho kunne efter kampen bekræfte, at Son Heung-min kommer til at tilbringe et stykke tid på skadesbænken.

Son Heung-min startede inde for Tottenham i 1-1 opgøret mod Newcastle søndag, som blev rundet af med en kontroversiel straffesparkskendelse til The Magpies.

Men den sydkoreanske angriber blev udskiftet allerede ved pausen, og efter slutfløjt kunne José Mourinho bekræfte, at det ikke var med egen gode vilje, at han lod Son udskifte.

Men en skade gjorde det umuligt for Spurs-profilen at fortsætte.

– Han er skadet. Han er ude i et stykke tid, for der er problemer med hans baglår, kunne portugiseren konstatere til pressemødet efter kampen.

Dermed er Tottenham formentligt uden en af sine største stjerner til næste rundes opgør mod Manchester United.

 

Annonce