Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Dobbelt målscorer: Kane sørgede for engelsk sejr

Af Jeppe Augustsen
18.06.2018 Kl. 19:54
Harry Kane nettede to gange og sikrede England en sejr på 2-1 over Tunesien.

England skulle her til aften op imod Tunesien i deres første gruppespilskamp, og englænderne startede rigtig godt.

Jesse Lingard var tæt på at bringe Southgates tropper i front, men Mouez Hassen diskede op med en flot fodparade.

Efter elleve minutters spil leverede Mouez Hassen endnu en fantastisk redning, da han reddede et hovedstød fra John Stones, men returen faldt ud til Harry Kane, der let kunne gøre det til 1-0.

De engelske Premier League-stjerner havde flere gode muligheder for at udbygge føringen, men i stedet for 2-0 blev det 1-1. Kyle Walker plantede en albue i hovedet på en tunesisk angriber, og det resulterede i et straffespark, som Ferjani Sassi sikkert eksekverede. Derfor gik de to mandskaber til halvleg med 1-1.

England sad på spillet i anden halvleg, men havde svært ved at tilspille sig de helt store chancer, og det lignede dermed en pointdeling mellem England og Tunesien, men Harry Kane havde andre planer.

I kampens tillægstid stod han på det rette sted. Harry Maguire vandt en hovedstødsduel og snittede bolden videre til Harry Kane, der headede bolden i mål til slutresultatet 2-1.

Annonce