Djilobodji undrer sig: Hvorfor blev jeg kasseret?
Chelsea hentede i sommer Papy Djilobodji fra franske Nantes, men den senegalesiske forsvarsspiller blev aldrig en succes på Stamford Bridge. En enkelt optræden fik han således for The Blues, da han blev skiftet ind i klubbens Capital One Cup-sejr over Walshall i september.
Den 27-årige senegaleser blev i januars transfervindue udlejet til tyske Werden Bremen, hvor han i weekenden spillede en solid kamp i klubbens 3-1 sejr over Schalke 04. Trods den gode start i den tyske klub undrer Papy Djilobodji sig stadig over, at han aldrig fik chancen i Chelsea:
– Jeg har virkelig ingen ide om, hvorfor jeg aldrig fik chancen. Jeg gjorde mit bedste til træning, men det var ikke nok, siger han til tyske Bild.
– Trænerne så ikke min vej, og vi blev derfor enige om, at jeg skulle udlejes.
Papy Djilobodji håber på, at han kan genskabe sin karriere i Werden Bremen, der ligger tredjesidst i Bundesligaen. Han afviser heller ikke at blive i den tyske liga efter denne sæson:
– Werden Breme har et godt hold og folk er meget venlige. Jeg ser ingen grund til, hvorfor jeg ikke kan spille i Bundesligaen i næste sæson, slutter Papy Djilobodji.