Disse lande er kvalificeret til VM
Der er nu yderligere tre lande, der har sikret sig adgang til næste sommers VM-slutrunde i USA, Canada og Mexico.
Det er den sydamerikanske VM-kvalifikation, hvor der er blevet spillet kampe i løbet af natten.
Her bookede både Uruguay, Paraguay og Colombia en billet til VM-slutrunden næste sommer.
Både Uruguay og Colombia vandt med 3-0 mod henholdsvis Peru og Bolivia, mens Paraguay kunne nøjes med 0-0 hjemme mod Ecuador.
Ecuador havde allerede sikret sig en billet til slutrunden, og det samme har både Argentina og Brasilien.
Nu kæmper Venezuela og Bolivia om syvendepladsen i kvalifikationen, hvorefter der venter playoffkampe for at kvalificere sig til slutrunden næste sommer.
Der resterer blot en runde af den sydamerikanske kvalifikation, der har været i gang længe. I alt spiller hvert land 18 kampe.
I aften skal Danmark i aktion mod Skotland. Der er kampstart klokken 20.45 i Parken. Det danske landshold skal blot spille seks kampe.
Foruden kampene mod Skotland venter der også to kampe mod både Grækenland og Belarus, og Brian Riemer har udråbt Danmarks om gruppens favorit.
I alt er alle disse lande klar til VM-slutrunden næste sommer:
Canada
Mexico
USA
Japan
New Zealand
Iran
Argentina
Brasilien
Uzbekistan
Sydkorea
Jordan
Australia
Ecuador
Uruguay
Paraguay
Colombia


















