Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Discount-Sancho? United har Liverpool-emne klar som alternativ

Af Emil Eire Frerk Olsen
17.09.2020 Kl. 18:58
Manchester United har angiveligt identificeret Watfords Ismaila Sarr som alternativ for Jadon Sancho.

Manchester United har indtil videre tøvet med at imødekomme Dortmunds prisskilt på 108 millioner pund for Jadon Sancho, og selvom rygterne omkring et sommer-skifte stadig florerer på højtryk, så har United alligevel fundet det nødvendigt at have en plan B klar.

Den forholdsvist troværdige avis Independent erfarer, at De Røde Djævle netop har identificeret Premier League-nedrykkerne fra Watfords Ismaila Sarr som alternativ til Jadon Sancho.

22-årige Sarr kom sidste sommer til Vicarage Road fra franske Rennes, hvor han blev omtalt som den nye Ousmane Dembelé.

Efter en svær start på livet i England, fik senegaleseren da også givet prøver på sin kunnen i den forgangende sæson, hvilket tidligere har fænget Liverpools opmærksomhed.

The Reds' interesse er stadig intakt, men de får nu konkurrence fra rivalerne fra Manchester, som specielt er betaget af kantspillerens noget billigere prisskilt på 30 millioner pund.

Sancho er dog stadig førsteprioriteten, men selvom troværdige journalister som Fabrizio Romano erfarer, at Sancho har meddelt Dortmund, at han ville foretrække et skifte til United, så er det fortsat usikkert, om handler når at falde på plads.

Ismaila Sarr stod for fem scoringer og seks assists i 28 Premier League-optrædener i fjord, hvilket bestemt var godkendt, men samtidig ikke kan sammenlignes med Sanchos 17 mål og 17 assists i 32 Bundesliga-kampe.

Annonce