Direktør: Wenger er uerstattelig
Fornylig fejrede Arsene Wenger sin 18-års i Arsenal, da han siden 1996 har stået i spidsen for storklubben. Hans værdi for klubben er uvurderlig, og klubbens administrerende direktør, Ivan Gazidis, mener, at de vil stå overfor en kæmpe opgave, når de en dag skal finde en afløser til den uerstattelige Wenger.
Arsene Wengers tid i Arsenal har ikke hele tiden været en dans på roser, hvor blandt andet hans transferpolitik har været betvivlet, men alligevel er han uundværlig for klubben, mener Ivan Gazidis.
– I klubben er der så meget fokus og opmærksomhed på et individ, men det er også forståeligt i Arsenal, når der er en gigant, der står i spidsen for klubben, siger direktøren til klubbens hjemmeside.
– Arsene (Wenger, red.) har været en fantastisk mand for klubben, og han har ført os i en fremragende position.
– Den største opgave, vi kommer på, er, når vi skal erstatte Arsene Wenger med den næste manager, der skal til – og jeg ved ikke, hvordan det kommer til at blive – men det bliver svært, det er helt sikkert, fastslår 50-årige Gazidis.
Arsene Wenger fylder 65 år om otte dage, men det betyder ikke, at han er færdig i Arsenal lige foreløbig.