Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Direktør bekræfter: Everton har ikke betalt en krone for James Rodriguez

Af Emil Eire Frerk Olsen
17.09.2020 Kl. 19:56
Everton har tilsyneladende ikke betalt en rød reje, da Meserseyside-klubben hentede James Rodriguez i Real Madrid tidligere på sommeren.

Der er dukket mystiske meldinger op i forbindelse med James Rodriguez' transfer fra Real Madrid til Everton.

Da handlen tidligere på sommeren blev offentliggjort, forlød det blandt samtlige troværdige journalister, at overgangssummen lå på i omegnen af 22 millioner pund, men det har med al sandsynlighed ikke forholdt sig sådan.

I sidste uge erfarede mediet Mercato, at James rent faktisk blev gevet gratis til Everton, og selvom meldingen ikke mødte meget anerkendelse, så virker det nu til at være den rene sandhed.

Det understreger sportsdirektøren for James' tidligere klub Banfield, hvor han i en udmelding på klubbens hjemmeside har afsløret, at klubben ikke har modtaget noget beløb, som ellers var aftalen gennem en gammel klausul.

Og det samme gælder Real Madrid.

Banfield-direktøren Ignacio Uzquiza citerer følgende:

– Desværre får Banfield ingen penge fra handlen mellem Everton og Real Madrid om James Rodriguez. Transaktionen er lavet uden nogen overgangssum. Vi har været i kontakt med repræsentanter fra Rodriguez' tidligere klub, og de bekræfter, at handlen ikke bestod af noget beløb, hvorfor Banfield heller ikke vil modtage noget.

Dermed ligner det, at The Toffees er lykkes med at få stablet en forrygende handel på benene, da det ligeledes lykkedes Everton at få Rodriguez til at gennemgå en betydelig lønnedgang.

Netop lønnen var angiveligt årsagen til, at Real Madrid fandt det fordelagtigt at afskedige James gratis.

Ifølge Mercato fik Real Madrid i det mindste listet en klausul med i aftalen, der giver dem en mindre procentsats af et eventuelt videresalg af colombianeren.

Annonce