Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Direktør afslører alt om Arsenals famøse Suarez-bud: De skød sig selv i foden

Af Jeppe Augustsen
05.07.2019 Kl. 08:58
Dick Law fortæller om Arsenals bud på Luis Suarez, der lød på £40 millioner plus £1.

Torsdag kunne berette en historie fra den tidligere Arsenal-direktør, Dick Law, der fortalte alt om Mesut Özils vilde skifte til Arsenal.

Nu er Dick Law igen i et eksklusivt interview med GOAL, hvor han fortæller om Arsenals famøse £40,000,001-bud på Luis Suarez i 2013.

Der gik rygter om, at Luis Suarez skulle have en frikøbsklausul på £40 millioner, men det var ikke tilfældet.

– Det forår fik vi fortalt, at Suarez ville væk fra Liverpool. Vi fik informationer om, hvad der var blevet forhandlet mellem Liverpool og spilleren, og efter en intern snak blev vi enige om, at klausulen var meningsløs. Det var ikke en frikøbsklausul, og Liverpool var ikke forpligtet til noget udover at starte en dialog, siger Dick Law til GOAL.

– Den person i Suarez-lejren, der indførte klausulen, var mindre klog, fordi det var aldrig en frikøbsklausul. Det var en klausul, der gjorde, at Liverpool var forpligtet til at diskutere en potentiel transfer, hvis klausulen på £40 millioner blev mødt. Vi vidste ikke, om Liverpool ville sige 'det er ikke mere end £40 millioner', hvis vi afgav et bud på £40 millioner. Vi kunne have budt £45 millioner, men pointen var, at vi vidste, at der ikke var en frikøbsklausul. Derfor var det ikke et bud på £40 millioner plus £1. Det var kun set som en start på en forhandling. 

Det var dog ikke tilfældet i Liverpool, hvor John W. Henry efterfølgende var i pressen og udtale sig. Han sagde bl.a.:"Hvad ryger de i Arsenal?". 

– Vi vidste, at vi skulle overgå en bestemt beløb. Vi kunne have smidt £50 eller £500,000 mere i buddet, men det ville ikke gøre nogen forskel. Buddet var blot en udløser, men Liverpool gjorde en stor sag ud af det, og det var også fint. De offentliggjorde det med det samme, da de modtog vores bud.

– John Henry ville vide, hvad vi røg, og det synes jeg var lidt respektløst. Det fik ham lidt op at køre, fordi han gjorde sig klar til at miste sin stjernespiller. Det var en god måde at aflede opmærksomheden på. Jeg synes, at Liverpool skød sig selv lidt i foden, fordi de nu var nødsaget til at se på de bud, der kom pga. klausulen. De gjorde alle opmærksomme på det, og de endte med at miste deres spiller. 

– Han (Suarez, red.) havde været en vanvittig signing, men han og agenten ville ikke fremtvinge et skifte. Jeg tror, han fandt ud af, hvor fantastisk Liverpool-fansene havde været mod ham, og det var han taknemmelig for. Jeg tror, Liverpool sagde til ham, at han kunne tage til hvilken som helst klub – bare ikke en Premier League-klub og slet ikke Arsenal. Det gode ved det var, at Liverpool mistede deres spiller, og det dårlige var, at vi ikke fik ham, lyder det fra Dick Law.

Annonce