Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Diogo Jota sælges for 411 millioner

Af Alexander Walther Petersen
05.05.2025 Kl. 14:01

Diogo Jota kommer med stor sandsynlighed til at være i overskud i Liverpool til sommer, hvorfor portugiseren nu er sat til salg ifølge CaughtOffside.

Liverpool er engelske mestre, men midt i jubelrusen er der også et kommende transfervindue, hvor der kommer til at være heftig aktivitet.

Meldingerne er tidligere gået på, at Liverpool går transferamok. Det gælder både indkøb, men ligeledes spillersalg. Her er tre spillere allerede smidt på transferlisten, men det stopper ikke her.

Nu fortæller CaughtOffside, at frontløberen Diogo Jota kan blive solgt denne sommer, hvis de interesserede klubber smider det rigtige beløb på bordet.

I dette tilfælde er der tale om 411 millioner kroner, der er små 50 millioner højere end det beløb, som The Reds selv gav for angriberen i sin tid. Nærmere defineret gav Merseyside-klubben 364 millioner for den vævre portugiser tilbage i september 2020.

Der er flere klubber, der følger den kyniske afslutter tæt, selvom kontrakten først udløber om to år. Heriblandt Newcastle og den tidligere arbejdsgiver fra Wolverhampton, mens klubber fra Saudi-Arabien lurer i kulissen.

Liverpool har flere angribere på ønskelisten, når sommerens transfervindue åbner op inden længe. Det vedrører blandt andre Hugo Ekitike fra Eintracht Frankfurt og Alexander Isak fra Newcastle.

Diogo Jota har spillet 180 kampe for klubben fra Beatles-byen med 65 scoringer og 26 målgivende afleveringer til følge.

Samtidigt er det kommet frem, at Trent Alexander-Arnold forlader Liverpool.

Seneste nyt

Annonce
Annonce