Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Diogo Jota er blevet begravet

Af Morten Jørgensen
05.07.2025 Kl. 13:36

Både Diogo Jota og André Silva er blevet begravet i den portugisiske by Gondomar tæt på storbyen Porto.  

I løbet af lørdagen er der blevet afholdt begravelse i den kirke, hvor Diogo Jota blev gift for blot to uger siden. 

Nu er brødrene blevet begravet på São Cosme-kirkegården tæt ved kirken. 

Efterfølgende har blandt andre den portugisiske landstræner Roberto Martinez udtalt sig til pressen. 

– Jeg kan bare sige, at det er meget, meget triste dage. I dag var en demonstration for Diogo og André, at vi alle er sammen, og at vi er Portugal. 

– Nu vil jeg gerne takke alle for at møde op og for alle beskeder, der er kommet fra hele verden. Vi er med André Silva og Diogo Jota. De vil altid være med os, siger Roberto Martinez ifølge The Telegraph

I forbindelse med begravelsen leverede biskoppen i Porto, Manuel Linda, også en besked til Diogo Jotas børn, som ikke var til stede. 

Det sluttede med, at der blev spillet Ave Maria af Franz Schubert, som også blev spillet til Diogo Jotas bryllups for to uger siden. 

Masser af fodboldstjerner deltog i begravelsen, hvor Rúben Neves var fløjet til Portugal med privatfly for at være med til at bære kisten.

Seneste nyt

Annonce
Annonce