Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Dialogen er i gang: Klopp vil have Bundesliga-profil

Af Jeppe Augustsen
19.02.2020 Kl. 09:11
Milot Rashica er jagtet af flere klubber, heriblandt Liverpool.

Milot Rashica kan snart være på vej væk fra Werder Bremen.

Den 23-årige kantspiller fra Kosovo har leveret flotte præstationer i Bundesligaen denne sæson, og det er ikke gået ubemærket hen.

Ifølge den lokale avis, Weser Kurier, er flere klubber interesseret i Milot Rashica. 

Avisen erfarer, at Liverpool har vist interesse, og Merseyside-klubbens interesse er mere konkret end flere af de andre klubber, som også har vist interesse. Der er angiveligt allerede en god dialog mellem Werder Bremen og Liverpool.

Milot Rashica har en frikøbsklausul på €38 millioner, hvilket svarer til 284 millioner kroner, og det er en pris, som Liverpool kan betale.

Frikøbsklausulen vil dog falde til €20 millioner, hvis Werder Bremen rykker ned. Efter 22 kampe ligger de til nedrykning på 17. pladsen.

Udover Liverpool er Southampton efter sigende også interesseret i Milot Rashica, som i denne sæson står noteret for syv mål i sine 18 ligakampe.

Annonce