Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Diaby: Kommer stærkere tilbage

04.09.2013 Kl. 16:08
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Abou Diaby er sikker på, at han kan genfinde sin bedste form, når han engang kommer tilbage fra den nuværende skade.

Diaby arbejder på at komme tilbage fra den knæskade, han pådrog sig tilbage i marts. Skaden var et hårdt slag for franskmanden, for han var netop begyndt at finde sit høje niveau i en sæson, der bød på flere skader.

Den 27-årige midtbanespiller er dog stadig fast besluttet på at vende endnu stærkere tilbage, selvom han erkender, at den seneste skade var mentalt svær for ham.

– Jeg er altid fortrøstningsfuld, for jeg kender mine evner, og jeg ved, at så snart jeg er skadesfri, kan jeg spille på et godt niveau. Det ligger altid i baghovedet, og jeg arbejder hver dag for at nå dette niveau igen, siger Diaby til Arsenal officielle hjemmeside.

– Det var frustrerende, for jeg kæmpede hårdt for at blive helt klar i sidste sæson, og jeg ønskede at spille en fuld sæson. Uheldigvis holdt to skader mig væk fra banen. Følelsesmæssigt var det ikke godt, fordi du får dårlige tanker – heldigvis havde jeg støtte fra mine venner, familie og folk i klubben. Det gav mig en masse håb.

– Jeg arbejder på at komme tilbage til mit bedste niveau – og endda bedre end det.  Jeg vil gribe chancen og bidrage med noget til holdet. Det er mit mål.

Annonce