Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Di Marzio: Arsenal og Everton kæmper om italiensk forsvarer

29.06.2019 Kl. 09:21
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

H to the Izz-O, synger Jay-Z i sangen "Izzo", og dermed har Arsenal- og Everton-tilhængerne potentielt allerede en slagsang klar, hvis Armando Izzo skifter til en af klubberne denne sommer.

Og det er meget muligt. Gianluca Di Marzio skriver i hvert fald, at den 27-årige midterforsvarers agent har holdt møder med Torino om et muligt salg til én af de to Premier League-klubber.

The Gunners og The Toffees skulle begge være klar til at betale €25 millioner for den italienske forsvarer, som sidste sæson spillede hele 37 kampe for Torino i Serie A.

Med fire mål i processen er der ingen tvivl om, at man med Izzo får en målfarlig midterforsvarer, men der er foreløbigt det temmeligt store problem, at Urbano Cairo, Torinos præsident, meget nødigt vil sælge sin forsvarsgeneral.

Om de to Premier League-klubber kan rokke ved den indstilling, må tiden vise.

 

Annonce