Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Di Marias kone væmmes: Manchester er lort - det værste

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
06.05.2020 Kl. 10:44
Den argentinske stjernes ægtefælle kunne virkeligt ikke lide tiden i Manchester.

Afsky er nok det tætteste, du kommer på at beskrive den følelse, som Angel Di Marias kone, Jorgelina Cardoso, har overfor Manchester-by og tiden i Manchester United.

Samtidigt erkender Cardoso, at den tidligere Real Madrid-stjerne kun skiftede til Manchester United på grund af pengene.

– Jeg kan huske, at Angel kom ind og sagde, at vi måske ville blive en smule mere sikre finansielt. Det var frygteligt. Manchester er de værste. Alt var forfærdeligt i Manchester, siger hun til Los Angeles de la Manana.

– Vi havde det perfekt i Real Madrid. Vejret var godt, maden var god, og pludseligt sagde han, at vi skulle til Manchester. Der var mange penge involveret, og de spanske medier kaldte os grådige. De havde ret.

Kort inden skiftet fra Real Madrid til Manchester United fløj Angel Di Marias kone i forvejen for at kigge på hus sammen med Sergio Agueros daværende kone, Gianinna Maradona.

Og man kan roligt sige, at Manchester og England åbenbart ikke efterlod et godt førstehåndsindtryk.

– Vi besøgte Aguero i et par dage op til skiftet. Det var horribelt. Lort. Vi tog hen til deres hus, så det og var helt; "Ses senere, vi skal væk herfra".  Da vi smuttede, sagde jeg til Angel: "Tag til alle andre lande end England," fortæller Cardoso.

Sådan gik det ikke. Di Maria skiftede til Manchester United for knap £60 millioner, kom på tværs med Louis Van Gaal og forlod klubben til fordel for Paris Saint-Germain for £44 millioner et år senere.

Annonce