Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Di Maria: PSG lokkede mig, mens jeg var på ferie

14.12.2015 Kl. 18:13
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

I sommeren 2014 slog Manchester United den engelske transferrekord ved at betale £59,7 millioner for Angel Di Maria, men efter allerede ét år forlod den argentinske stjernespiller De Røde Djævle.

Rygterne gik på, at argentineren og hans familie ikke følte sig tilpas i Manchester, men nu har han afsløret, at det var et telefonopkald fra Laurent Blanc, der overbeviste ham om at forlade Manchester United.

Di Maria skulle slutte sig til Uniteds træningslejr i USA kort før sæsonstart, men allerede på det tidspunkt var han blevet kontaktet af Paris Saint-Germain, som Manchester United spillede en træningskamp mod i juli.

– Første gang, vi snakkede, var før, jeg skrev under med PSG. Det gjorde mig meget glad. Det skete på samme måde som Mourinho fik mig til at komme til Real Madrid. De ringede til mig, før jeg snakkede med dem. Blanc ringede til mig, da jeg var i USA, hvor jeg var på ferie, fortæller Di Maria til BeIN Sports.

– Han sagde, at han ville blive glad, hvis han kunne købe mig. Det havde han ønsket sig i adskillige sæsoner. Det gav mig selvfølgelig en øget lyst til at skifte til PSG. 

Annonce