Dí Maria med sviner: ‘Den værste manager’
Angel dí Maria er igen ude med en sviner til forhenværende Manchester United-manager Louis van Gaal.
Van Gaal ankom til Old Trafford i 2014, og han hentede offensivspilleren til klubben som en af de første signings.
Læs også: United i forhandlinger om Casemiro-exit
Argentineren blev hentet i Real Madrid, men formåede aldrig at finde en stabil rytme hos Manchester United, og han forlod klubben til fordel for Paris Saint-Germain i 2015.
Nu har han i et nyt interviewet givet udtryk for, hvem der har været den dårligste manager at træne under.
– Den værste manager er van Gaal. Det kan man være helt sikker på. Såfremt man var i tvivl, vil jeg udrydde denne nu, lyder det noget kortfattet fra dí Maria i et interview med ESPN Argentina.
De to kan tilsyneladende ikke fordrage hinanden. Tilbage i 2019 fortalte van Gaal, at argentineren havde problemer hos De Røde Djævle, fordi argentineren ikke kunne håndtere presset i Premier League.
– Dí Maria siger, at det var mit problem. Jeg spillede ham på enhver offensiv position.
– Det kan man tjekke. Han overbeviste mig aldrig på nogle af de positioner.
– Han kunne ikke håndtere det konstante pres på bolden i Premier League. Det var hans problem, fortalte van Gaal til BBC Sport i 2019.
Læs også: Gravesen tordner mod Christian Eriksen
Dí Maria vendte sidste sommer “hjem” til Benfica, som han også optrådte for i perioden fra 2007 til 2010.


















